6. jul. 2026
Integration med NaviPartner giver flere attraktioner nem adgang til VisitData
Samarbejdet med systemleverandører er afgørende for, at flere nemt kan dele data og få værdi af VisitData – uanset hvilket booking- eller kassesystem de bruger. Derfor arbejder VisitData løbende sammen med integrationspartnere som NaviPartner om at forenkle vejen til platformen.

Det samarbejde var omdrejningspunktet, da VisitData og NaviPartner den 1. juli afholdt et fælles webinar for attraktioner. Her blev deltagerne introduceret til mulighederne i VisitData og fik indblik i, hvordan integrationen med NaviPartners løsning gør det enkelt og trygt at dele data med platformen. Her blev den nye AI Dashboard Assistent især fremhævet, da den gør arbejdet med data nemmere og mere tilgængelig.
I dag er omkring 90 enheder koblet på VisitDatas attraktionsdashboard. Her kan de kombinere egne data med nationale datakilder og benchmarke deres udvikling med resten af branchen. Samtidig giver den nye AI Dashboard Assistent mulighed for at stille spørgsmål direkte til data og hurtigt omsætte indsigter til konkrete analyser og beslutninger.
"Samarbejdet med vores systemleverandører er afgørende for, at flere attraktioner kan komme nemt i gang med VisitData. Når integrationerne fungerer, bliver det lettere for aktørerne at dele deres data og få adgang til de indsigter, der kan understøtte både den daglige drift og den langsigtede udvikling. NaviPartner er en vigtig samarbejdspartner i den udvikling. Og så får vi endda mulighed for at vise, hvordan den nye AI assistent åbner muligheden for at tilgå data nemt og aktivt benytte det i forretningsudvikling," siger Jakob Goll Knudsen, Business Analyst Consultant i VisitData.
Webinaret er et eksempel på, hvordan VisitData og NaviPartner sammen arbejder for at gøre det lettere for attraktioner at tage de første skridt mod en mere datadrevet hverdag. Samarbejdet er samtidig en del af VisitDatas løbende arbejde med at udvide antallet af integrationer, så endnu flere aktører får nem adgang til platformens indsigter og muligheder.
Vil du vide mere om VisitData?
Kontakt os
