25. sep. 2026
Nye benchmarkmuligheder: Sammenlign på tværs af områder
VisitData giver nu destinationer, kommuner og erhvervspartnere mulighed for at se flere geografiske benchmarks. Det gør det lettere at sammenligne udviklingen på tværs af områder og sætte egne resultater i perspektiv.
Flere områder at sammenligne med
Hidtil har det været muligt at sammenligne med benchmark for eget område samt det nationale benchmark. Nu åbner vi for, at destinationer, kommuner og erhvervspartnere kan se benchmarks for flere geografiske områder.
Det betyder eksempelvis, at en virksomhed i Destination NORD kan se benchmark for Aarhusregionen, hvis der er tilstrækkeligt datagrundlag til, at benchmarket kan vises.
De nye muligheder gør det lettere at undersøge, om udviklingen i eget område følger de samme tendenser som andre steder – eller om der er interessante forskelle at dykke længere ned i.
De samme diskretionsprincipper gælder
Selvom der bliver adgang til flere benchmarks, ændrer vi ikke på kravene til, hvornår et benchmark kan vises.
De samme diskretionsprincipper som hidtil gælder fortsat, og et benchmark vil derfor kun være tilgængeligt, når datagrundlaget opfylder de gældende krav.
Se dine benchmarkmuligheder i VisitData
De nye benchmarkmuligheder er allerede tilgængelige i VisitData. Log ind og undersøg, hvilke benchmarks der er tilgængelige for dit område.
Er du ikke på VisitData endnu?
Med VisitData kan du sammenligne din egen udvikling med relevante benchmarks og få et bedre perspektiv på, hvordan din forretning performer.
Vil du høre mere om mulighederne, hvordan du kommer på VisitData, så kontakt os.
